I Det Eksistentielle hus udbyder vi en 2-årig efteruddannelse for psykologer, i eksistentiel fænomenologisk psykoterapi.

Vi kommer til at møde Kierkegaard, Heidegger, Sartre, Merleau-Ponty, Buber, Rosa, Yalom m.fl. 

På uddannelsen tager vi livtag med de store filosofiske tanker og anvender dem til at åbne vores blik på det terapeutiske rum – og de mennesker vi møder her. Vi vil undersøge hvad begreber som resonans, kastethed og livsverden giver af forståelsesmuligheder for os selv og vores klienter. Dette er blot noget af det landskab vi vil betræde, og vi vil forhåbentlig efterfølgende opleve at kigge på verden og vores praksis med fornyet kraft.

Vi har valgt udelukkende at have danske undervisere med, idet vi i Danmark har en lang og væsentlig tradition for eksistenstænkning, fænomenologi og terapi.

Hurtigt overblik over uddannelsen

Undervisere og supervisorer: Anders Fogh Jensen, Trine Garff, Line Neustrup, Kasper Lysemose, Casper Feilberg og Christian Hjortkjær
Målgruppe: Psykologer og læger. Vi tilbyder desuden 25% af pladserne til personer med anden relevant akademisk baggrund
Indhold  106 timers  undervisning, og 60 timers supervision
Litteratur: Kompedium med primær-, sekundær- og skønlittatur. Bogen “Hvordan skal jeg leve mit liv, Kierkegård?” af Anders Fogh Jensen
Godkendelser: Uddannelsen er godkendt af Dansk Psykologforening under specialiseringsmodulet 12.4.4.2.2. Klinisk teori og træning indenfor psykoterapi med voksne samt specialiseringsmodulet 11.4.4.2.2. Intervention i klinisk arbejde indenfor sundhedspsykologi med voksne
Pris: 75.000 DKK. for hele uddannelsen. Delbetaling tilbydes uden ekstra gebyrer.
Forplejning til undervisning: Frokost og eftermiddagskage. Hele dagen – kaffe/the og vand.
Forplejning til supervision: Hele dagen – kaffe/the og vand og chokolade

Sted: Kulturhuset Islands Brygge (undervisning), Gammel Mønt 14 (supervision)
Dato: april 2023-oktober2024

Læs mere og tilmeld dig HER: